Skærpede restriktioner rammer DGI Sportucation

2019-01-07

Regeringen og myndighederne er kommet med en række tiltag i lyset af, at antallet af corona-smittede stiger. Det har betydning for idrætsforeninger, klubber og projekter som Sportucation.

Restriktionerne blev skærpet på et pressemøde 5. januar og forlænget 13. januar, blandt andet fordi den meget smitsomme britiske corona-variant breder sig.

Restriktionerne betyder blandt andet at:

  • Al indendørs idræt lukkes ned.
  • Forsamlingsforbuddet er på max 5 personer uanset alder.
  • Udendørs idræt kan fortsat gennemføres, når de øvrige retningslinjer følges.
  • Myndighederne anbefaler, at man ses med så få som muligt og med max 5 udover sin husstand og arbejdsplads.

For DGI Sportucation betyder det, at træning og arbejdet med de unge i klubberne indstilles foreløbigt.

Sportucations leder, Jon Nedergaard, understreger at restriktionerne gør det vanskeligt at arbejde med de unge under de seneste corona-tiltag.

"Vi bakker op om myndighedernes anbefalinger, men vi er bekymrede for de unges sundhed og i særlig grad for deres mentale trivsel. Vi fokuserer på kontakten til de unge og arbejder med individuelle tiltag og løsninger. Men der er ingen tvivl om, at det er vanskelige tider for vores unge i øjeblikket", siger Jon Nedergaard.

Klubber og kommuner holder nøje øje med om restriktionerne strammes lokalet eller om der opstår muligheder for at genåbne dele af Sportucation.