En lille smule pissestolt af mig selv

En dag kommer to personer ind i klasseværelset. Vi er hos FGU Trekanten i Vejle, og blandt eleverne sidder 23-årige Mia Erngsen.

Fra Vejle JP 06-05-23

Hun afbrød sin tjeneruddannelse, fordi hun ikke rigtig vidste, om det alligevel var det rigtige for hende – hun manglede noget i forhold til at arrangere events og være en del af en større social sammenhæng.

Hun blev henvist til FGU Trekanten, der med hendes ord tog fantastisk imod hende, og nu sidder hun og lytter til de to mænd, en lærer og en fodboldtræner, som fortæller om samarbejdet med Vejle Boldklub, hvor der både er mulighed for at spille lidt fodbold men også hjælpe til med praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer i klubbens hospitality-afdeling.

Mia Erngsens ene arm er lige ved at falde af – så meget fægter hun med den for at vise, at det vil hun meget gerne være en del af.

»Jeg havde i længere tid tænkt på at begynde til fodbold igen, som jeg spillede meget, da jeg var yngre, og nu kom der pludselig en åbning.«

Det viste sig at blive meget mere og andet end en åbning til at genoptage fodboldspillet.

Mia Erngsen blev mor i en alder af blot 20 år, og på et tidspunkt stod hun tvivlende og kiggede på sit liv.

»Jeg savnede en kurs, og jeg tvivlede på, om jeg overhovedet passede ind nogen steder. Jeg havde det med at begynde på ting, men så kørte jeg død i det, så jeg havde virkelig svært ved at finde hen til det, som kunne fange mig,« fortæller den unge mor.

Hun er med egne ord målløs over, hvad hun blev mødt af hos FGU Trekanten.

Én ting var den menneskelige omsorg, hun mødte, noget andet var de mange ting, hun fik lov at snuse til.

»Vi så nærmere på forskellige uddannelsesmuligheder, vi var til DM i Skills, og jeg var sågar i praktik på en folkeskole. Det er helt vildt, så mange muligheder FGU Trekanten tilbyder unge, der ikke lige ved, hvilken vej de skal gå.«

For Vejle Boldklub er det en del af strategien at række ud til det samfund, den traditionsrige klub er en del af, og i tilfældet Mia Erngsen er det et levende og meget glad bevis på, hvad en fodboldklub også kan i samarbejde med gode partnere.

»Jeg har jo været så heldig at få tilbudt et fuldtidsjob hos Vejle Boldklub, og klubben har, præcis som FGU Trekanten, taget enormt godt imod mig, og ikke mindst vist mig tillid. Det er svært at sætte ord på, hvad det betyder,« siger Mia Erngsen eftertænksomt.

Vi sidder i loungen, og de muntre bemærkninger flyver mellem hende og Michael Bøgild, der er konference- og arrangementschef hos Vejle Boldklub.

»Jeg har følelsen af at være en del af noget større. Sammenholdet er fantastisk, hvor alle hjælper hinanden, og det er en kæmpe motivation at være en del af holdet,« siger Mia Erngsen, som også har fået et job som reservetjener hos Hotel Hedegården, der er en del af netværket i Vejle Boldklub.

»Det er også via dette netværk, at jeg fundet en lejlighed, så det har åbnet så mange døre for mig. Modtagelsen og den løbende anerkendelse er med til, at man får lyst til at fortsætte med at give den en skalle.«

Hun er bevidst om, hvad opgaven består af – alle gæster på Vejle Stadion skal have den samme og gode oplevelse – og det at gøre en forskel samt skabe unikke øjeblikke for mennesker er det brændstof, Mia Erngsen drives af.

»Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg bedre til det end at spille fodbold,« konstaterer hun med et skævt smil.

Hendes udstråling, og det hun siger, indikerer med al tydelighed, at hun er et godt sted i sit liv – noget som andre også bemærker, fortæller hun.

»Mine venner kan mærke, at jeg er gladere og har et større overskud. Når jeg fortæller om mit arbejde,« siger mange af dem: Gid det var mig, der brændte så meget for noget.

I teorien kunne Mia Erngsen bare gå og nyde, at hun har fundet en vej, der giver mening for hende, men sådan et menneske er hun ikke.

»Det er vigtigt for mig at fortælle alle andre, som måske ikke lige har fundet deres retning endnu: Der findes med sikkerhed en vej til alle, også dem som er mere praktisk end bogligt anlagt. Den klassiske og traditionelle vej med ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og så videre er ikke den eneste og heller ikke nødvendigvis den rigtige for den enkelte. Prøv ting af,« siger Mia Erngsen med robusthed i stemmeføringen.

»Selvfølgelig kræver det noget af en selv, man skal måske også overskride egne grænser og på den måde blive udfordret, men der er så meget at hente – anerkendelse, motivation, glæde, fællesskab, netværk og ikke mindst muligheder.«

En vigtig erfaring for Mia Erngsen har også været, at det er okay at spørge om hjælp, for "der er mange folk, som gerne vil hjælpe", som hun siger.

Vi sidder og kigger ud over Vejle Stadion, mens hun fortæller om, hvor taknemmelig hun er – hvilket også gælder i forhold til den uvurderlige støtte, hun oplever fra sin familie.

»Jeg har, som alle andre, brug for skulderklap og anerkendelse, og det får jeg i rigelige mængder, hvilket motiverer mig til at være den bedste udgave af mig selv,« siger hun og holder en lille kunstpause, inden hun forsigtigt siger:

»Jeg er faktisk en lille smule pissestolt af mig selv.«